Nils Brøgger: Søren Gades popularitet?

I julen læste jeg i Dagbladet en artikel, som jeg ikke siden har kunnet slippe. Artiklen drejede sig om, at Søren Gade var regeringens mest populære minister og at flere anså ham som kronprins når/hvis Anders Fogh forlader posten.

Jeg tilbragte i forbindelse med valgkampen 2007 en del tid sammen med Søren Gade og kan i den forbindelse bekræfte, hvad også har sagt, at Søren Gade er en jovial og behagelig person som scorer højt på ”ham vil jeg gerne dele en øl med” barometeret. Ligeledes hersker der ikke et sekund af tvivl om troværdighed, når Søren Gade tropper op på tv og beklager, at endnu en dansk soldat er falden i kamp. Trods ovenstående, har jeg svært ved at finde politiske resultater som begrunder hans popularitet og kan ikke sige mig fri for at tænke, at hans titel som regeringens mest populære minister skyldes manglende konkurrence fra andre af regeringens ministre!

Søren Gade har i løbet af hans tid som minister været involveret i en efterhånden ganske lang række af politiske skandaler af forskellig karakter. Lad mig nævne et par stykker.

Senest er det kommet frem, at ministeren i det forgangne år har brugt 400 mio. kr. mere end budgetteret og man grundet mangelfuld regnskabskultur ikke er i stand til at identificere hvor overforbruget er sket. Endvidere er det stadigt uklart, for den danske befolkning, hvorfor Danmark deltog i krigen i Irak og hvorvidt Danmark har udleveret fanger til lande som anvender tortur. Heller ikke forsvarets indkøb af det førerløse spionfly ’Tårnfalken’ og køb af helikoptere har været heldige og får nærmest DSB’s evner som indkøber til at fremstå som gode. I flæng kunne endvidere nævnes, Søren Gades støtte til klyngebomber, personaleflugt fra forsvaret, dårligt materiel til udsendte soldater, tyveri af våbner fra danske kaserner samt en forsinket forsvars kommission.

Trods skandalerne har forsvarslobbyen ikke holdt sig tilbage og med hjælp fra blandt andre de konservatives Helge Adam Møller tyder meget på, at forsvaret i 2009, trods finanskrise, skal ud og købe kampfly til beløb på op imod 30 mia. kr. som skal betales af danske skatteydere.

Enhver minister kan løbe ind i negative historier, men jeg syntes der er langt mellem de positive og progressive reformtiltag fra forsvarsministeren. Dette på trods af, at forsvaret i manges øjne, fremstår som en lidt gammeldags og bureaukratisk institution som i høj grad er præget af hierarki og tradition. Frem for at komme med reformforslag er Søren Gade til tider præget af ideologi og betegnede i Berlingske Tidende, oktober 2008, både værnepligten og hjemmeværnet som gode borgerlige mærkesager.

I SF mener vi, at både hjemmeværnet og værnepligten hører fortiden til. Værnepligt betyder, at umotiverede unge ofte bliver presset til at blive en del af det danske forsvar. Via en professionalisering af det danske forsvar, kan man sikre motiverede ansatte i forsvaret som selv opsøger en karriere i forsvaret. Hjemmeværnets kompetencer afspejler i ringe grad de opgaver det danske forsvar står overfor. Derfor ville det være mere relevant hvis ressourcerne til hjemmeværnet blev brugt på opgaver rundt om i verden hvor der er brug for en professionel tilgang.

Af Nils Brøgger Jakobsen, Folketingskandidat for SF Holstebro

 

Nils Brøgger: Nu kan jeg ikke finde lyspunkter længere

Under sidste års valgkamp blev jeg af en journalist på Dagbladet, bedt om at nævne det folketingsmedlem fra regeringen eller Dansk Folkeparti, som jeg havde mest respekt for. Grundet manglende konkurrenter kunne jeg uden tøven sige, at jeg havde stor respekt for Birthe Rønn Hornbech, da hun var en kvinde som sagde sin mening og stod inde for det, hun sagde.

I sidste uge præsenterede regeringen sin nye udlændingepolitik og fremlagde her, hvordan den ville håndtere, at store dele af dansk udlændingelov er blevet kendt ulovlig i forhold til gældende EU regler. Til pressemødet var Birthe Rønn Hornbech flankeret af to mænd klædt i sort – Dansk Folkeparti’s Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl. Pressemødet vidste med alt tydelighed, hvad det er for en regering, vi har i Danmark. De konservative var ikke til stede ved pressemødet, da de øjensynligt ikke havde haft nogen indflydelse på den præsenterede politik, som sikkert blot var en studehandel mellem DF og Venstre. En duknakket Birthe Rønn Hornbech repræsenterede Venstre og regeringen, men sagde ikke meget til pressemødet, og det var klart, at Dansk Folkeparti havde været idémand bag de yderligere stramninger, som blev præsenteret – stramninger som er langt ud over det rimelige og fair.

Pressemødet gjorde det igen klart for mig, at en stemme på Venstre og de Konservative er en stemme på DF – samt at der med Birthe Rønn’s knæfald som minister ikke længere er lyspunkter tilbage i regeringen. Selv Ny/Liberal Alliance er på det seneste løbet tør for underholdende indslag og eneste potentielle lyspunkt tilbage er, at vi kan forvente, at den nye Justitsminister, Brian Mikkelsen, laver en kanon over Danmarkshistoriens største røverier eller, at Venstres’ løsgående missil i form af Jens Rhode, kommer med nye spændende udsagn.

Som det fremgår, har jeg ændret opfattelse af Birthe Rønn Hornbech, men som bekendt kan vi alle blive klogere og jeg tror ikke, at jeg er den eneste som er skuffet over i hvilken grad Fogh og Co. har glemt alt om hvilke fornyelser, de prædikede under valgkampen.

Nils Brøgger, SF’s folketingskandidat i Holstebro-kredsen

 

Nils Brøgger: Ambulancekørsel – en principiel sag

Nils Brøgger , Folketingskandidat i Holstebrokredsen, har skrevet dette debatindlæg om ambulancekørslen i Danmark.

2009 skulle ikke blive gammel, før der endeligt blev sat punktum for farcen om hvem, der skal stå for ambulancekørslen i Danmark. Jeg er glad for, at det svenske ambulanceselskab, Samariten, har kastet håndklædet i ringen og indset, at de ikke var opgaven værdig til at drive ambulancekørsel i Danmark. Godt denne forringelse af det danske sundhedsvæsen blev stoppet i tide – lad os håbe at vi tager ved lære af denne sags pinlige erfaringer og for fremtiden tænker os grundigt om i forhold til hvilke serviceområder, der kan sendes i privat udbud og hvilke, der ikke egner sig.

Jeg mener, at sagen vedrørende Samariten har vist, at der er behov for en grundig og principiel diskussion af hvilke opgaver, der kan udføres af virksomheder, som har interesse i at maksimere deres profit og hvilke, der ikke kan. Det er mig en gåde, hvordan ambulancekørsel i Danmark er blevet et område, hvor private firmaer kan tjene profit. Ambulancekørsel er et fag hvor blot den mindste lille fejltagelse, kan vise sig at være fatal. Hvis ambulancekørsel kan udliciteres til private, har jeg svært ved at se, hvad der så ikke kan!

Farcen omkring ambulancekørslen har vist hvordan, desperate firmaer har faldbudt hinanden. Fokus har ikke været på hvem, der har kunnet levere det bedste produkt men hvem, der har kunnet levere det billigst. Jeg ønsker ikke, at det danske velfærdssamfund og sundhedsvæsen i fremtiden skal præges af sådanne auktionslignende tilstande og mener, at vores liberale og udliciteringsvenlige regering bør tænke mere i velfærd og mindre i profit.

 

Nils Brøgger: Storkonflikt er principiel

Den forestående storkonflikt har været længe varslet og konfliktens parter har gang på gang gentaget deres synspunkter.

Konflikten drejer sig dog ikke blot om hvorvidt sygeplejersker, SOSUer og andre offentlige ansatte skal have mere i lønposen.

Konflikten er principiel og drejer sig om hvorvidt Danmark i fremtiden skal have en velfærdsstat med lige service til alle eller hvorvidt vi skal have et privatiseret sygehusvæsen finansieret via private sygeforsikringer. Faktum er, at hvis ikke de lavtlønnede offentlige ansatte ved denne overenskomst får en lønstigning som gør, at de blot tilnærmelsesvis følger lønudviklingen i det private arbejdsmarked, så vil det offentlige sundhedsvæsen reelt blive undermineret grundet manglende arbejdskraft og et privat sundhedsvæsen vil være eneste tvungne alternativ, hvis man vil have en anstændig behandling.

Udviklingen er allerede i gang og blandt dem som har råd er det ikke længere ualmindeligt med en privat sygeforsikring.

Der skal på ingen måde herske tvivl om, at SF støtter de faglige organisationers kamp for lige løn for lige arbejde. SF støtter ikke et statsligt indgreb i forhandlingerne, men har tillid til, at parterne udviser den fornødne ansvarlighed og opnår et kompromis som sikrer berettigede bedre vilkår for de lavtlønnede i den offentlige sektor.

Hvis konflikten bliver langvarig, hvilket ingen håber, vil jeg håbe, at Lars Løkke Rasmussen slukker smøgen på sit kontor, stiller rødvinen i skabet og går ud og drikker en kop kaffe med de danskere, som kæmper for lige løn for lige arbejde, inden han overvejer et regeringsindgreb i konflikten.

—

Offentliggjort i Dagbladet Holstebro – Struer 16-04-2008

 

Nils Brøgger: Tak til Mette Frederiksen

Socialdemokraternes næstformand Mette Frederiksen har lanceret 10 teser for et bedre Danmark. Som folketingskandidat for SF modtages dette udspil med kyshånd, da udspillet på en lang række områder åbner op for øget samarbejde mellem SF og Socialdemokraterne. SF har gennem en periode taget forskellige initiativer i forhold til at samle oppositionen og det er positivt, at Mette Frederiksen nu be-svarer disse udspil.

Allerede længe før de ti teser har vi i SF meldt ud, at vi er kritiske over for private sundhedsforsikringer da vi mener, at alle skal have lige adgang til sundhedsvæsnet uanset om man tjener 200.000 om året eller 1. mio. Ligeledes har vi i SF altid argumenteret for, at vi alle bliver rigere hvis vi afskaffer fattigdom og at der derfor skal gøres en særlig indsats for at udvikle velfærden i Danmark på dette punkt. I SF ønsker vi et stærkt fællesskab i form af en stærk velfærdsstat.

Med en stærk velfærdsstat følger borgerlige pligter i forhold til, at vi alle, efter evne, bidrager til samfundets forsatte udvikling.

Derfor er jeg enig med Mette Frederiksens synspunkt i, at man ikke kan tale om borgerlige rettigheder uden også at tale om hvilke pligter, vi som borgere har, i forhold til at bidrage til det fællesskab som traditionelt har kendetegnet Danmark. Samfundets sammenhængskraft via fællesskab bliver i disse år sat under pres grundet yderligere individualisering på arbejdspladsen, på uddannelsesinstitutionen og på ventelisten til operationsstuerne. Tendensen er, at vi frem for at blive betragtet som borgere i stadigt højere grad bliver betragtet som forbrugere som via kapital kan købe sig til goder som personer med mindre midler ikke har samme adgang til. Denne udvikling bør vi som borgere modsætte os og erkende, at markedskræfterne har sine lyksaligheder, men også sine begrænsninger i form af bl.a. at bidrage til øget ulighed. Manglende regulering af markedskræfterne har endvidere negativ betydning i forhold til forvaltningen af naturressourcerne og derfor er det også positivt, at Mette Frederiksen, i bedste SF stil ønsker at gøre op med skattestoppet og reformere vores skattepolitik. SF vil gerne samarbejde, og vi trykker gerne Socialdemokraterne lidt på maven, hvis processen falder os for langsom og mangler progressivitet.

—

Offentliggjort i Dagbladet Holstebro – Struer 07-04-2008

 

Referat fra delegeretmøde 5. april 2008

Referat Delegeretmøde i Vestjyllands Storkreds 5. April 2008

1.Valg af dirigent og referent	Som dirigent vælges Steen Rønnow Som referent vælges Thomas W. Jensen. Dirigenten anmoder om at lave en punkt 2A på Dagsorden. Anmodningen imødekommes af de forsamlede.
2. Fastlæggelse af hvem der har stemmeret	Det fastlægges hvem der har stemmeret. Det konkluderes, at der er 18 stemmeberettigede til stede.
2A. Storkredsbestyrelsens størrelse	Steen Rønnow forklarer forslagene til fastlæggelse af Storkreds- og regionsbestyrelsernes størrelse. Efter debat vedtages det, at man følger de gældende vedtæger. Dermed skal der vælges 4 bestyrelsesmedlemmer + en formand for Vestjyllands Storkreds.
3. Beretning fra formanden for Storkredsbestyrelsen	Næstformand i Storkredsbestyrelsen, Steen Rønnow, gennemgår formandens skriftelige beretning. Der opfordres fra bestyrelsens vegne til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne. Det debatteres hvordan skoling af nye medlemmer foregår bedst, og hvordan de aktiveres. Planen frem mod regionsrådsvalget i 2009 debatteres. Beretningen godkendes
4. Orientering fra det storkredsvalgte HB-medlem	HB-medlem Peder Sørensen orienterer fra og om HB-arbejdet.
5. Orientering om bestyrelsens anvendelse af sit Rådighedsbeløb	Steen Rønnow orienterer om rådighedsbeløbet. Og redegør for overtrækket på kr. 2237,- der hovedsagligt skyldes det overståede folketingsvalg.
6. Indkomne forslag	Et forslag om en analysegruppe, der skal analysere Storkredsens resultat fra Folketingsvalget og forsøge at optimere stemmerne ved kommende valg, nedsættes. Gruppen kommer til at bestå af: Jørgen Christensen, Sidsel Homann og Michael Thomsen
7. Valg af formand og bestyrelsesmedlemmer, herunder medlemmer af fra de tre kommunegrupper	Der er genvalg til Knud Erik Nielsen, som formand. I kommunegruppe 1 (Skive og Viborg kommune vælges: Steen Rønnow I kommunegruppe 2 (Lemvig, Struer, Holstebro og Ringkøbing – Skjern kommune)vælges: Thomas W. Jensen I kommunegruppe 3 (Herning, Ikast-Brande og Silkeborg kommune) vælges: Vibeke Rosenørn Det samlede delegerede vælger desuden Niels Krawack/Knud Andersson som bestyrelsesmedlem.
8. Valg af HB-medlem	De opstillede kandidater præsenterer sig. Det bliver enighed om først at stemme om HB-medlemmet og derefter foretage en ny afstemning for at finde suppleanten. Michael Thomsen vælges som HB-medlem. Vibeke Rosenørn vælges som suppleant
9. Evt.	Karsten Filsø søger opbakning til et årligt møde i KKR. Der gives opbakning fra storkredsens bestyrelse. En dato for sygehusmøde i Holstebro efterlyses. Det fastslåes at datoen endnu ikke kan meldes ud. Der reklameres for Grundlovsmødet ved Hinge sø i Silkeborg.

 

Status efter Folketingsvalget 13.11

Valget er overstået og nu kan der gøres status for resultaterne for SF i Vestjyllands Storkreds.Alt i alt var det et rigtigt godt valg for SF. I Vestjyllands Storkreds fik SF 30.661 stemmer, hvilket svarer til 9,4 % af stemmerne. Fremgangen i forhold til 2005-valget var på 4,6 %.

Resultatet betød at Storkredsen kunne beholde de to mandater i Folketinget.

De personlige stemmetal betød at Kristen Touborg og Steen Gade begge blev genvalgt.

Resultatet af de personlige stemmetal:

Kristen Touborg 5.470

Steen Gade 5.049

Sidsel Homann 1.236

Hans Okholm 799

Ulla Blok 701

Nils Brøgger Jakobsen 504

Naja Kjær 493

Michael Thomsen 484

Peder Sørensen 317

Knud Erik Nielsen 176

Nikolaj Tuxen 168

På landsplan gik SF frem med 7 % til 13%  af stemmerne. Det betyder at der vil være 23 SFere i Folketinget, frem til næste valg.

 

Steen Gade: SF – det erhvervsvenlige parti

SF – det erhvervsvenlige parti

Dette valg har været en ny oplevelse for SF på mange punkter: Medlemmerne strømmer ind, meningsmålingerne tyder på et flot valg – og så har ikke mindst de konservative kørt en usædvanligt voldsom skræmmekampagne imod SF. Samtidigt med, at de konservative pynter regeringen med fjer lånt fra bl.a. SF på miiljøområdet. Anken mod SF er, at vi åbenbart vil brandbeskatte og dermed undergrave dansk erhvervsliv. Men spørgsmålet er, om SF ikke netop leverer det, dansk ervhervsliv efterspørger?

Ø En stor og veluddannet arbejdsstyrke. Alle børn skal være med fra de starter af deres uddannelsesforløb. Derfor satser SF på folkeskolen!

Ø En infrastruktur, hvor man ikke sidder i kø. Derfor satser SF på jernbanen!

Ø Et systematisk satsning på fremtidens miljø- og energiprodukter. Blandt andet derfor ønsker SF en ægte ambitiøs klimapolitik!

Sårligt det sidste budskab kan være svært at anerkende. Derfor vil jeg da gerne underbygge det med et citat fra en, der ikke normalt anses for at være rød lejesvend – Niels Due Jensen, koncernchef for Grundfos:

“Jeg tror aldrig, at en borgerlig politiker har henvendt sig til Grundfos for at få en lignende meningsudveksling. Det, synes jeg ærligt talt, er lidt sløjt for at sige det lige ud. Derfor håber jeg på, at vi kan give SF et konstruktivt tilbagespil og give dem input til det, som partiet vil fremme i Folketinget”.

Pointen er, at imens regeringen sidder og planlægger skattelettelser, er SF faktisk et af de partier, der har fingeren på pulsen i disse spørgsmål. Hvor ville Novozymes, Vestas, Grundfos, Rockwool og andre danske, grønne erhvervssucceser have fundet et marked, hvis det ikke netop havde været for SF’s pres for grønne afgifter. Så grøn teknologi fik en reel chance. Uden SF ville dansk erhvervsliv ikke være grønt men derimod sort. Vi snupper endnu et citat fra Niels Due Jensen:

”Vækst og bæredygtighed er muligt, hvis politikerne tør. Det spørgsmål, som der med rette kan stilles, er, om politikerne er tilstrækkeligt opmærksomme på ressource- og miljøproblemerne og deres langsigtede konsekvenser – og er parate til de nødvendige beslutninger, som for eksempel adfærdsregulerende lovgivning?”

SF har i over 20 år netop arbejdet for en bæredygtig udvikling. Vi ønsker, at politikerne skal gribe ind og via bl.a. grønne afgifter skabe markeder for miljøteknologien. Under den forrige regering var Danmark et foregangsland for vedvarende energi. Under den nuværende regering har vind-, vand-, sol- og brændselscelleenergi haft trange kår.

Derfor siger jeg: Stem SF – også for det grønne erhvervslivs skyld!

Steen Gade, SF’s folketingkandidat opstillet i Skive-kredsen

 

Knud Erik Nielsen: Erhvervspartiet, Socialistisk Folkeparti

Erhvervspartiet, Socialistisk Folkeparti

 

Jeg og SF var lørdag formiddag på gågade/Strøget i Ikast og en herlig formiddag var det, masser af liv, masser af politikere og en masse glade og forventningsfulde vælgere.

Nogle var mere diskussionslystne end andre og jeg vil her forholde mig til en som havde den opfattelse at SF var et erhvervs- og virksomhedsfjendsk parti.

Det er ikke vores egen opfattelse, vi tror at vi har valgt den fremtissikrede vej hvor vi vil kombinere erhvervspolitik dels med et godt arbejdsmiljø og endnu mere med en grøn og bæredygtig fremtid med udgangspunkt i de tiltagende klimaproblemer.

Fremtidens eksportmuligheder og dermed de nye, gode job ligger i høj grad i udviklingen af bæredygtige løsninger, der kan imødegå den globale opvarmning.
Erhvervslivet har brug for:

• En stor og veluddannet arbejdsstyrke. Derfor satser SF på folkeskolen!

• En infrastruktur, hvor man ikke sidder i kø. Derfor satser SF på jernbanen!

• Et systematisk satsning på fremtidens miljø- og energiprodukter. Blandt andet derfor ønsker SF en ægte ambitiøs klimapolitik!

Fremtidens eksportmuligheder og dermed de nye, gode job ligger i høj grad i udviklingen af bæredygtige løsninger, der kan imødegå den globale opvarmning og løse andre miljøproblemer. Derfor er det politikernes pligt at skabe optimale betingelser for fremtidens grønne erhvervsliv.

• Vi skal gå foran med at stille krav om miljø, arbejdsmiljø, sundhed og energieffektivitet, når det offentlige køber ind – for 180 mia. kr. årligt

• Vi skal være foran, når det gælder udbygning med havvindmøller og andre former for vedvarende energi. .

Det er ægte erhvervsvenlighed. Og det er også nødvendigt at hensyn til klimaet.

Et citat:
“Jeg tror aldrig, at en borgerlig politiker har henvendt sig til Grundfos for at få en lignende meningsudveksling. Det, synes jeg ærligt talt, er lidt sløjt for at sige det lige ud. Derfor håber jeg på, at vi kan give SF et konstruktivt tilbagespil og give dem input til det, som partiet vil fremme i Folketinget”.
- Niels Due Jensen, koncernchef for Grundfos i Information 8. juli 2006.

SF er et godt valg også når det gælder erhvervslivet.

Det ku´ være så godt.

 

Knud Erik Nielsen

Folketingskandidat for SF i Ikast kredsen

 

Kristen Touborg: Fogh er bange for folkeafstemning

Inden folketingsvalget blev udskrevet, var statsministeren på et lyn-visit hos Englands premierminister, Gordon Brown.

De to forstår nemlig hinanden så godt, fordi de begge er hunderædde for en folkeafstemning om den nye EU-traktat.

Presset er steget yderligere, fordi en meningsmåling viser, at et flertal af folketingets partiers vælgere mener, at traktaten under alle omstændigheder skal til folkeafstemning i Danmark.

Derfor er Fogh havnet i sit livs traktat-knibe, som han gerne ville have været foruden!

Men, i et samfund, der med stolthed vedkender sig folkestyret, bør politikere ikke føre sig frem med en demokratisk set så underlødig magtfuldkommenhed. Det vil simpelthen være en historisk og politisk skandale for folkestyret, hvis statsministeren eller folketinget forhindrer en folkeafstemning.

Derfor skal der laves en pålidelig, tilbundsgående udredning af ikke bare det forfatningsjuridiske spørgsmål, men af reformtraktatens magtpolitiske betydning, som forudsætning for, at befolkningen kan vurdere, hvordan der skal tages stilling til reformtraktaten.

I sin tid fik vi ikke bare et løfte om en folkeafstemning. Den var planlagt til at skulle finde sted i september 2005. Og rent faktisk nåede der også at komme gang i oplysningen om den og i forberedelserne til den folkelige debat forud for selve afstemningen.

Men da først de franske og hollandske nej’er var en realitet, aflyste statsministeren så folkeafstemningen, kun godt to måneder før den skulle afholdes.

Hvis ikke der bliver afholdt en folkeafstemning vil det efterlade indtrykket af politisk manipulation og upålidelighed, derfor skal vi have den folkeafstemning om EU-traktaten.