september 23, 2007
Nils Brøgger Jakobsen: Tillykke til de nye millionærer
Posted by "blog-redaktøren" under Læserbreve, Nils Brøgger JakobsenSF’s Foketingskandidat i Holstebro kredsen Nils Brøgger Jakobsen har et indlæg i lørdagsudgaven af Dagbladet Holstebro - Struer. Her slår han til lyd for, at tiden er inde til en total omlægning af landbrugsstøtten.
Læs læserbrevet her…
—-
Tillykke til de nye millionærer
Ovenstående lykønskning går til alle de danske landmænd, som gennem sommeren har oplevet voldsomme stigninger i afregningsprisen for deres mælk.
For konventionelle landmænd udgør stigningen ca. 75 ører per liter. For en gård med 150 stk. malkekvæg der daglig yder 25 liter mælk betyder dette en årlig merindtægt på 150*25*365*0,75= 1.026562,5 kr.
Den danske landbrugs kommissær, Mariann Fischer Boel, var i sidste uge ude og sige, at hun vil speede processen op omkring oplægningen af den europæiske landbrugsstøtte, men kære Mariann tiden er ikke længere til omlægninger. Tiden er inde til fuldstændigt at ryste posen, hvad angår støtte til landmændene.
For nu at anvende regeringens ordvalg, så kan man roligt sige, at der hos mælkeproducenterne så rigeligt er økonomisk råderum til, at mælkeproducenterne kan klare sig uden støtteordningerne.
Til orientering kan det nævnes, at en gennemsnitlig europæisk landmand årligt modtager ca. 250.000 kr. i landbrugsstøtte.
Så længe mælkeproducenterne modtager så stor offentlig støtte er de vel nærmest at betegne som offentligt ansatte. Dermed fristes man fejlagtigt til at give finansminister Thor P ret i, at de offentliges ansattes lønninger er steget på samme niveau som de privates.
—-