oktober 2007


Vi vil en anden politik i SF. Vi mener det alvorligt når vi snakker om forebyggelse og ordentlig arbejdsmiljø. Vi skal sikre at alle vore aktive på arbejdsmarkedet har et langt og godt arbejdsliv foran sig og vi skal også sikre os at folk kan være på arbejdspladsen. Det handler om psykisk arbejdsmiljø, det handler om støj og det handler om den helt grundlæggende sikkerhed som forhindrer arbejdsskader, ulykker og i værste fald dødsfald. Jeg blev ked af det da vores nuværende “forebyggelses” regering gjorde sit første anslag mod BST tjenesten og funktionen, jeg blev utryg da de gjorde det frivilligt. Jeg er dybt rystet når jeg gennem mine venner i Metal får oplyst at tallene for arbejdsulykker og dødsfald for de sidste år fortæller en klar tendens. Flere ulykker og endnu værre flere dødsfald og det gælder pr. 1000 ansatte i industrien at alle tal er steget i perioden fra 2001 til 2006. Må vi be´ om en forebyggende arbejdsmarkedspolitik, må vi be´ om en BST funktion der igen bliver lovpligtig. Det ku være så godt. SF er et klart valg når det gælder arbejdsmiljø.

Knud Erik Nielsen, Folketingkandidat for SF i Ikast kredsen

Diktatur: Cheminova, på Harboøre Tange, mærker i disse dage til hvordan verden
som resultat af globaliseringen er blevet mindre. Dette skyldes, at Cheminova
har forretningsforbindelser med Burma/Myanmar. Cheminova har således måttet
forholde sig til munkenes kamp mod militærdiktaturet og hvorvidt de som
virksomhed fortsatkan samarbejde med deres forretningsforbindelser i landet.
For år tilbage ville det have virket fjernt for danskerne, hvad der er foregået
i Burma, men i dag er langt flere danskere nødt til at forhold til hvad der sker
på den anden side af jorden. For eksempel har hele 4,4 millioner danskere
oplevet, at deres pensionsselskab ATP er blevet anklaget for, at støtte det
burmesiske militærregime.

At det som foregår på den anden side af kloden i højere grad påvirker vores
dagligdag betyder blandt andet, at det er blevet vigtigt for firmaer som for
eksempel Cheminova, at vise hvordan de lever op til deres sociale ansvar som
virksomhed. Tænkningen i forhold til økonomisk bundlinje er i dag en anden end
for år tilbage og skyldes at vi som borgere og forbrugere er blevet mere
kritiske.

I SF syntes vi det er positivt, at virksomheder konkurrerer på andet end blot
pris og har derfor forslået forskellige former for differentieret moms som
fremmer virksomheders sociale ansvar. Hvorvidt det reelt er overensstemmende
med Cheminovas sociale ansvar, at have forretningsforbindelser med Burma er jeg
dog skeptisk i forhold til, da det er meget vanskeligt at gøre forretning med et
militærdiktatur uden samtidig at bidrage til militærdiktaturets eksistens. Blot
fordi Cheminova endnu ikke er omfattet af EUs handels-blokade med Burma vil jeg
håbe Cheminova en ekstra gang overvejer hvorvidt deres forretningsforbindelser
stemmer over ens med deres sociale ansvar.

Af Nils Brøgger Jakobsen, Folketingskandidat for SF Holstebro

Velfærd: Som alle andre havde Fogh smilet fremme, da han i går ved middagstid
udskrev folketingsvalg. Valg er demokratiets fest, så der var grund til smil.
Men i virkeligheden har Fogh ikke meget at smile over.

Fogh har ikke valgt at udskrive valg af lyst, men fordi han er presset til det.
Samarbejdsproblemerne mellem regeringen og deres nødvendige onde i form af
Dansk Folkeparti bliver mere og mere tydeligt for hver dag der går.

Senest var DF straks på barrikaderne, da Fogh endeligt viste blot en smule
menneskelighed overfor de menneskelige skæbner i de danske asylcentre.
Også velfærdspolitikken er blevet et problem for Fogh.

Fogh har længe forsøgt at lancere sig selv som velfærdsstatens garant.
Men da der endeligt skulle til at ske forhandlinger om at forbedre forholdene i
den offentlige sektor, turde Fogh ikke vise sit sande jeg. I stedet trak i
nødbremsen ved at udskrive valg.

Fogh-regeringens hårde stil overfor de kommunale budgetter stemmer heller ikke
overens med hans ord om skoler, ældrepleje og sygehusvæsen i verdensklasse.
Strammerkursen overfor kommunerne vil reelt betyde dårligere forhold, og ord som
liggedage og lukkedage vil med Fogh ved magten fortsat være del af danskernes
virkelighed.

Fogh er kort sagt en presset mand, og hans valgprogram er nærmest ren plagiat af
oppositionens.

Fogh er altså presset til at føre en politik han reelt ikke ønsker.

Derfor er der behov for en ny regering, som både kan lægge hjerte og sjæl i den
politik, der skal tegne fremtidens Danmark.
Af Nils Brøgger Jakobsen, Folketingskandidat opstillet for SF i Holstebrokredsen

Her er de 11 SF-kandidater du kan stemme på i Storkreds Vestjylland:

 

Kreds 1 (Lemvig/Struer) : Kristen Touborg

Klostermøllevej 4
7620 Lemvig
Tlf. (privat) 97 86 32 71
sfkrto@ft.dk

Link til kandidatens valgportræt på TV2>>>


Kreds 2 (Skive) : Steen Gade

Ved Amagerport 5, 2. tv
2300 København S
Tlf. (privat) 32 96 73 06
Tlf. (mobil) 26 18 34 89
steen.gade@ft.com

Link til kandidatens valgportræt på TV2>>>


Kreds 3 (Viborg vest) : Sidsel Homann

Langenæs Alle 35, st.tv
8000 Århus C.
Tlf. (mobil) 28 58 77 94
mail@sidselhomann.dk

Link til kandidatens valgportræt på TV2>>>


Kreds 4 (Viborg øst) : Nikolaj Tuxen

Kløvermarken 32
9310 Vodskov
Tlf. (privat) 98 29 10 57
nikolaj.tuxen@stofanet.dk

Link til kandidatens valgportræt på TV2>>>

 


Kreds 5 (Silkeborg nord) : Naja Kjær

Slussi 3,
Levring
8620 Kjellerup
Tlf. (privat) 86 88 22 29
Tlf (mobil) 22 36 94 62
najakjaer@privat.dk

Link til kandidatens valgportræt på TV2>>>


Kreds 6 (Silkeborg syd) : Hans Okholm

Gjessøvej 30
8600 Silkeborg
Tlf. (privat) 86 82 47 52
okholm.sf@nypost.dk

Link til kandidatens valgportræt på TV2>>>


Kreds 7 (Ikast) : Knud Erik Nielsen

Lemming Bygade 34
8632 Lemming
Tlf. (mobil) 41 57 81 53
knud.erik.nielsen@fibermail.dk

Link til kandidatens valgportræt på TV2>>>


Kreds 8 (Herning syd) : Michael Thomsen

Paghs Alle 22
7400 Herning
Tlf. (mobil) 28 59 82 98
michael.thomsen11@skolekom.dk

Link til kandidatens valgportræt på TV2>>>


Kreds 9 (Herning nord) : Ulla Blok Kristensen

Elkjærvej 2
7280 Sdr. Felding
Tlf. (privat) 97 19 82 17
Tlf. (mobil) 29 44 91 81
ulla.blok@kristensen.tdcadsl.dk

Link til kandidatens valgportræt på TV2>>>


Kreds 10 (Holstebro) : Nils Brøgger Jakobsen

Jagtvej 12, 710
2200 København N
tlf. (privat) 77303770
tlf. (mobil) 6110304
nibrja@ruc.dk

Link til kandidatens valgportræt på TV2>>>


Kreds 11 (Ringkøbing) : Peder Sørensen

Heboltoft 27
6950 Ringkøbing
Tlf. (privat) 97 33 79 16
Tlf. (mobil) 23 62 46 22
peder.soerensen@sport.dk

peder.sorensen@rksk.dk

Link til kandidatens valgportræt på TV2>>>

I Vestjyllands storkreds anvendes enkeltkreds opstilling og sideordnet kandidatanmeldelse

Så blev valget endelig udskrevet efter at kyllingen Fogh, der nølede for en måned siden, endelig mandede sig til at tage et tiltrængt Folketingsvalg.

Ønsker du at hverve SF’s kandidater i Storkreds vestjylland til valgmøder kontakt:

Steen Rønnow (formand for storkredsens valgudvalg)
e-mail: steen.roennow@mail.dk
Tlf. : 8662 0929

Nils Brøgger Jakobsen, SF’s kandidat i Holstebrokredsen, har et længere indlæg til debatten om importering af udenlandsk arbejdskraft i de bergske blade d. 22 okt. Heri understreger han bl.a. at danskerne skal være klar over at udenlandske arbejdere ikke nødvendigvis rejser hjem igen når der ikke længere er mangel på arbejdskraft.

Læs indlægget herunder…

——

Hvis vi vil have udenlandsk arbejdskraft, må vi indstille os på, at den bliver

Af Niels Brøgger Jakobsen

folketingskandidat for SF Vestjyllands storkreds

Læserbrev: Historien gentager sig selv, sådan siger en kendt talemåde. Talemåden bekræftes ved at tage et kig på, hvordan man i disse dage, som i 1960’erne, diskuterer behovet for udenlandsk arbejdskraft.

Situationen er naturligvis ikke helt den samme, men der er en lang række fællestræk. For eksempel mener økonomer og andet godtfolk i dag, som i 60’erne, at det vil være sundt for den danske økonomi at åbne vores grænser for øget udenlandsk arbejdskraft.

Jeg hilser det velkomment, at man endeligt, efter årtiers nærmest udelukkende kritik af indvandrerne, begynder at bruge en mere positiv retorik og ser dem som en ressource. Inden vi dog begynder at invitere arbejdskraft til Danmark, bør vi lære af fortidens fejl, hvor man ikke fik den tilrejsende arbejdskraft tilfredsstillende integreret.

Tilrejsende arbejdskraft rejser ikke nødvendigvis tilbage til deres hjemland, blot fordi arbejdsløsheden før eller siden stiger. En invitation til udenlandsk arbejdskraft forpligter og kræver, at danskerne er indstillet på at mødes og samarbejde med de nye kulturer i mange år fremover.

I den forbindelse skal det nævnes, at danskerne på dette punkt bør forbedre sig. En undersøgelse, offentliggjort af Undervisningsministeriet, viser, at to tredjedele af danskerne har en såkaldt lav interkulturel kompetence og dermed ikke udviser stor forståelse for andre kulturer.

Hvis hovedargumentet for at invitere udenlandsk arbejdskraft til Danmark beror på økonomiske beregninger, ser jeg hellere, at man investerer midler i efteruddannelse og opkvalificering af arbejdskraft, som p.t. står uden for arbejdsmarkedet. Dette vil betyde, at flere, inklusiv indvandrere, kommer ud på arbejdsmarkedet, og at erhvervslivet har den arbejdskraft ,de har brug for.

Endvidere er det nødvendigt, at lønniveauet i for eksempel sundhedssektoren og plejesektoren gøres mere attraktivt.

Afsluttende bør det bemærkes, at Danmark har et ansvar i forhold til, at vi ikke bør »stjæle« kvalificeret arbejdskraft fra andre lande blot fordi vi ikke i tide har formået at tilpasse vores arbejdsstyrke til de behov som Danmark møder i en globaliseret verden anno 2007.

I et læserbrev om sundheden i det danske samfund afslører Kristen Touborg dele af SF’s sundhedsvision, der udsendes i denne uge. Sundhedsvisionen indbefatter en handlingsplan for forebyggelse og sundhedsfremme foruden en række andre tiltag.

Læserbrevet kan læses i Viborg stifts folkeblad d. 23. Okt (eller herunder)

 


—-

Samfundet må tage ansvar for de fede

Er du fed, så tab dig! Sundhedspolitikken domineres af en antagelse om, at den enkelte bare kan vælge en bedre livsstil. Men det er en for snæver strategi, som især har effekt på de i forvejen velstillede borgere. Samfundet bør tage et medansvar og sørge for, at alle reelt har mulighed for at vælge det sunde liv, mener SF.

Som en del af en større sundhedsvision, der udsendes i denne uge, vil SF arbejde for en national handlingsplan for forebyggelse og sundhedsfremme. I handlingsplanen vil vi satse bredt på områder, som et godt socialt netværk, godt arbejdsmiljø, gode boliger og adgang til grønne områder. Det er alle betingelser for, at den enkelte kan trives og tage vare på sit eget helbred.

Helt konkret vil SF med sin nye sundhedsvision arbejde for at halvere momsen på sunde fødevarer og øge udgifterne på de usunde. Derudover vil vi have et fuldkomment røgfrit miljø i det offentlige rum og på arbejdspladserne, og alle børn skal sikres et sundt og gratis måltid mad midt på dagen. Med tiltagene vil SF sikre, at det sunde valg også er det lette valg.

For at ramme bredt er det også nødvendigt at sigte bredt. Derfor vil SF sende pegefingeren på pension og i stedet ændre på de forhold i samfundet, som skaber og vedligeholder dårligt helbred og social ulighed.

Langsigtede investeringer i forebyggelse og sundhedsfremme er nødvendige for at sikre velfærd og velstand i fremtiden. Men det gælder om at lægge den moralske pegefinger på hylden, hvis man også vil nå de samfundsgrupper, som især har problemer med sundheden, og dermed mindske den sociale ulighed i sundhed.

Steen Gade havde d. 18 okt. et læserbrev i Viborg Stifts Dagblad. Under Overskriften “Ældrecheck på 500 mio kr.” skriver han om Regeringens ældreomsorg, der især retter sig mod en kendt skibsreder.

Læs læserbrevet her…

—-

Med mellemrum sker det, at Anders Fogh Rasmussen føler sig nødsaget til at bringe ældreomsorg på banen. Senest nævnte han de ældre med en enkelt sætning i sin åbningstale 2. oktober.

Fogh har da også gjort noget for de ældre. Ved at sænke af selskabsskatten fra 28 til 25 procent gav han f.eks. den aldrende og åbenbart trængende skibsreder Mærsk McKinney Møller en ekstra ældrecheck på en halv milliard kroner. Jeg mener dog godt, at pengene kunne bruges bedre.

Vi kan starte med at afskaffe minuttyranni og papirnusseri for plejepersonalet og give mere tid til omsorg, ansætte 5000 flere i ældreplejen og give dem 2000 kr. mere i løn om måneden.

Mandag d. 22 var Kristen Touborg politisk gæst på TV Midt/Vest. I et længere interview bliver der bl.a. snakket om at han nu er blevet økologisk landmand, og forskellene mellem økologisk og konventionel landbrug.

Du kan se indslaget her (interviewet kommer ca. halvvejs inde i udseendelsen) >>>

I spørgmålet omkring en EU-traktatafstemning har Sidsel Homann skrevet følgende indlæg. Bl.a. opfordres statslederne i EU til at gå i dialog med folket, fremfor at smide håndklædet i ringen.

—–

Demokrati kræver vilje og mod!

Af Sidsel Homann, folketingskandidat for SF, mail@sidselhomann.dk

Så er den nye EU-traktat forhandlet på plads – igen. EUs statsledere er begejstrede for resultatet, og meldingen er, at EU er tilbage på sporet. Men det er meget langt fra sandheden. For uanset hvad man end mener om indholdet af reformtraktaten, så er det altafgørende for EUs fremtid, at der sikres demokrati og folkelig opbakning. Og det gøres nu engang kun ved at give indflydelse og gå i dialog med folket – det er grundstenen i ethvert demokrati.

EU er en organisation med stort potentiale. Men hvis dette potentiale nogensinde skal kunne udnyttes på demokratisk vis er det afgørende, at Europas befolkninger får mere indflydelse på EU og tager aktivt del i udformningen af EUs fremtid.

Det er helt sikkert, at det er en udfordring for Europas politikere at overbevise de mere skeptiske dele af befolkningerne om, at reformtraktaten er den rigtige løsning for Europa. Men det må ikke betyde, at samtlige EUs statsledere på forhånd smider håndklædet i ringen og tager smutvejen i mål ved at undergrave det europæiske demokrati. Derfor er det afgørende, at vi får en folkeafstemning om reformtraktaten.

« Previous PageNext Page »