Inden folketingsvalget blev udskrevet, var statsministeren på et lyn-visit hos Englands premierminister, Gordon Brown.

De to forstår nemlig hinanden så godt, fordi de begge er hunderædde for en folkeafstemning om den nye EU-traktat.

Presset er steget yderligere, fordi en meningsmåling viser, at et flertal af folketingets partiers vælgere mener, at traktaten under alle omstændigheder skal til folkeafstemning i Danmark.

Derfor er Fogh havnet i sit livs traktat-knibe, som han gerne ville have været foruden!

Men, i et samfund, der med stolthed vedkender sig folkestyret, bør politikere ikke føre sig frem med en demokratisk set så underlødig magtfuldkommenhed. Det vil simpelthen være en historisk og politisk skandale for folkestyret, hvis statsministeren eller folketinget forhindrer en folkeafstemning.

Derfor skal der laves en pålidelig, tilbundsgående udredning af ikke bare det forfatningsjuridiske spørgsmål, men af reformtraktatens magtpolitiske betydning, som forudsætning for, at befolkningen kan vurdere, hvordan der skal tages stilling til reformtraktaten.

I sin tid fik vi ikke bare et løfte om en folkeafstemning. Den var planlagt til at skulle finde sted i september 2005. Og rent faktisk nåede der også at komme gang i oplysningen om den og i forberedelserne til den folkelige debat forud for selve afstemningen.

Men da først de franske og hollandske nej’er var en realitet, aflyste statsministeren så folkeafstemningen, kun godt to måneder før den skulle afholdes.

Hvis ikke der bliver afholdt en folkeafstemning vil det efterlade indtrykket af politisk manipulation og upålidelighed, derfor skal vi have den folkeafstemning om EU-traktaten.