Kristen Touborg


Inden folketingsvalget blev udskrevet, var statsministeren på et lyn-visit hos Englands premierminister, Gordon Brown.

De to forstår nemlig hinanden så godt, fordi de begge er hunderædde for en folkeafstemning om den nye EU-traktat.

Presset er steget yderligere, fordi en meningsmåling viser, at et flertal af folketingets partiers vælgere mener, at traktaten under alle omstændigheder skal til folkeafstemning i Danmark.

Derfor er Fogh havnet i sit livs traktat-knibe, som han gerne ville have været foruden!

Men, i et samfund, der med stolthed vedkender sig folkestyret, bør politikere ikke føre sig frem med en demokratisk set så underlødig magtfuldkommenhed. Det vil simpelthen være en historisk og politisk skandale for folkestyret, hvis statsministeren eller folketinget forhindrer en folkeafstemning.

Derfor skal der laves en pålidelig, tilbundsgående udredning af ikke bare det forfatningsjuridiske spørgsmål, men af reformtraktatens magtpolitiske betydning, som forudsætning for, at befolkningen kan vurdere, hvordan der skal tages stilling til reformtraktaten.

I sin tid fik vi ikke bare et løfte om en folkeafstemning. Den var planlagt til at skulle finde sted i september 2005. Og rent faktisk nåede der også at komme gang i oplysningen om den og i forberedelserne til den folkelige debat forud for selve afstemningen.

Men da først de franske og hollandske nej’er var en realitet, aflyste statsministeren så folkeafstemningen, kun godt to måneder før den skulle afholdes.

Hvis ikke der bliver afholdt en folkeafstemning vil det efterlade indtrykket af politisk manipulation og upålidelighed, derfor skal vi have den folkeafstemning om EU-traktaten.

   
 

Hvis vi skal kunne klare dagens og fremtidens store udfordringer, er det absolut nødvendigt med en sund befolkning. Derfor skal der tænkes langt mere på forebyggelse i folkesundhedsmæssig henseende.Det betyder, at vi skal have en helt anden dagsorden end den, regeringen har stået for.

Når vi nu f.eks. har en erkendt fedme-epidemi, hvad ligner det så at nedsætte afgiften på sodavand, som regeringen, med støtte fra Dansk Folkeparti, fik vedtaget sidste år.

Regeringen har heller ikke været til at rokke, når det gælder spørgsmålet om at indføre differentieret moms, i kampen mod fedme. Man mangler bevis for, at det vil virke, siger man både i V og K.

De eneste undtagelser, er dog kommet fra et par læger, der sidder i Venstre folketingsgruppe. Men til trods for deres lægefaglige viden og vurdering - på det sundhedsmæssige område -, så mener resten af venstres gruppe åbenbart, at de ved bedre. ! Og så er der vist også noget om, at Venstre nærmest har en fobi overfor ekspertudtalelser, på nær de eksperter, der positivt kan bekræfte venstres egen politik!

SF foreslår derfor, at afgiften på slik og sodavand sættes op, samtidig med en reduktion af momsen på sund mad. Det er den bedste måde at stoppe danskernes sukker-forbrug af sukkerholdige produkter. Og ved at hæve afgiften på sukker opnår vi, at det samlede forbrug bliver begrænset. En højere afgift vil samtidig give en temmelig stor indtægt, som passende kunne bruges på at fjerne momsen på frisk frugt og grøntsager.

Den udfordring må en anden regering straks tage fat på!

Af Kristen Touborg, Folketingskandidat opstillet i Struer-Lemvig Kredsen

I går onsdag d. 31. okt. var Sidsel Homann og Kristen Touborg i en direkte Tv-debat i på TV Midt/Vest. Her debatterede de bl.a. mod Ny Alliances Jørgen Grønkjær og den ene af DF’s sorte præster, Jesper Langballe.

Se debatten fra TV Midt/Vest her>>>

I et læserbrev om sundheden i det danske samfund afslører Kristen Touborg dele af SF’s sundhedsvision, der udsendes i denne uge. Sundhedsvisionen indbefatter en handlingsplan for forebyggelse og sundhedsfremme foruden en række andre tiltag.

Læserbrevet kan læses i Viborg stifts folkeblad d. 23. Okt (eller herunder)

 


—-

Samfundet må tage ansvar for de fede

Er du fed, så tab dig! Sundhedspolitikken domineres af en antagelse om, at den enkelte bare kan vælge en bedre livsstil. Men det er en for snæver strategi, som især har effekt på de i forvejen velstillede borgere. Samfundet bør tage et medansvar og sørge for, at alle reelt har mulighed for at vælge det sunde liv, mener SF.

Som en del af en større sundhedsvision, der udsendes i denne uge, vil SF arbejde for en national handlingsplan for forebyggelse og sundhedsfremme. I handlingsplanen vil vi satse bredt på områder, som et godt socialt netværk, godt arbejdsmiljø, gode boliger og adgang til grønne områder. Det er alle betingelser for, at den enkelte kan trives og tage vare på sit eget helbred.

Helt konkret vil SF med sin nye sundhedsvision arbejde for at halvere momsen på sunde fødevarer og øge udgifterne på de usunde. Derudover vil vi have et fuldkomment røgfrit miljø i det offentlige rum og på arbejdspladserne, og alle børn skal sikres et sundt og gratis måltid mad midt på dagen. Med tiltagene vil SF sikre, at det sunde valg også er det lette valg.

For at ramme bredt er det også nødvendigt at sigte bredt. Derfor vil SF sende pegefingeren på pension og i stedet ændre på de forhold i samfundet, som skaber og vedligeholder dårligt helbred og social ulighed.

Langsigtede investeringer i forebyggelse og sundhedsfremme er nødvendige for at sikre velfærd og velstand i fremtiden. Men det gælder om at lægge den moralske pegefinger på hylden, hvis man også vil nå de samfundsgrupper, som især har problemer med sundheden, og dermed mindske den sociale ulighed i sundhed.

Kristen Touborg er klar i mælet når det kommer til spørgsmålet om en eventuel afstemning om den nye EU-traktat. Danskerne skal have lov til at tage stilling til traktaten ved en folkeafstemning. I artiklen, fra Holstebro-Struer Dagblad d. 19 okt., uddyber han bl.a. for baggrunden for synspunktet med at Danmark i praksis ikke kan føre egen udenrigspolitik fremover.

Læs artiklen her…

——

59% af danskerne mener, at traktaten skal lægges ud til en afstemning, mens 26% er imod. Derfor Fogh: ” Lyt til folkets røst!

Hvad har Danmarks statsminister, Anders Fogh og Englands premierminister Gordon Brown til fælles? De er begge bange for at tage en folkeafstemning om den nye EU-traktat.Under en hurtig hyggepassiar i Downing Street for nylig, søgte de to herrer gensidig støtte i hinandens selskab, fordi de er bange for en folkeafstemning om EU-traktaten, hvis deres befolkninger skulle stemme nej.

Men, det kan nu ikke siges tydeligere, når en ny meningsmåling, som Catinét Research har lavet for Ritzau, viser, at et flertal af alle folketingets partiers vælgere mener, at traktaten under alle omstændigheder skal til folkeafstemning i Danmark. I alt mener 59% af danskerne, at traktaten skal lægges ud til en afstemning, mens 26% er imod.

Derfor vil det ikke være nogen selvsikker glansrolle statsministeren kommer til at agere i, hvis han ikke vil lytte til folkets røst. Og det er kun beklageligt at statsministeren og nogle folketingsmedlemmer har skabt tvivl om, hvorvidt befolkningen skal stemme om den eller ej. Det er nemlig det samme som at sige, at de ikke regner befolkningens synspunkter for væsentlige i forhold til deres egne vurderinger og hensigter.

I et samfund, der med stolthed vedkender sig folkestyret, bør politikere ikke føre sig frem med en demokratisk set så underlødig magtfuldkommenhed. Det vil simpelthen være en historisk og politisk skandale for folkestyret, hvis statsministeren eller folketinget forhindrer det.

Desuden indebærer traktatforslaget, at der f.eks. i praksis ikke længere vil kunne føres selvstændig dansk udenrigspolitik, fordi den bliver underlagt en samlet EU-udenrigs-, sikkerheds- og militærpolitik. Og forslaget gør det muligt for Ministerrådet at give EU endnu mere beslutningskompetence uden at spørge parlamenterne og befolkningerne. Så vidtgående ændringer er selvfølgelig en sag for det danske folk at tage stilling til. Så sandt som grundloven og folkestyret i sin tid tog udgangspunkt i dansk politisk selvstændighed og blev til af et folkekrav om en demokratisk forfatning.

Derfor skal der laves en pålidelig, tilbundsgående udredning af ikke bare det forfatningsjuridiske spørgsmål, men af reformtraktatens magtpolitiske betydning, som forudsætning for, at befolkningen kan vurdere, hvordan der bør tages stilling til reformtraktaten. Hvis reformtraktaten reelt tilsidesætter grundloven som basis for vores demokratisk-politiske selvstændighed, er grundloven og folkestyret i en så fatal krise, at Danmark enten ikke kan tiltræde reformtraktaten eller kun kan gøre det efter en grundlovsændring. Og i det dilemma er demokratiets fremtid på spil, for hvis ikke det overlever nationalt, er demokratiet reelt afskaffet.

I sin tid fik vi ikke bare løfte om en folkeafstemning om forslaget til en EU-forfatning. Den var planlagt til at skulle finde sted i september 2005. Og der nåede da også at komme gang i oplysningen om den og i forberedelserne til den folkelige debat forud for selve afstemningen. Men så kom de franske og hollandske nej’er, og kun godt 2 måneder før den skulle afholdes, aflyste statsministeren så folkeafstemningen.

Da indholdet i den kommende reformtraktat er så tæt på det oprindelige forfatningsforslag, må konsekvensen da være, at den i sin tid aflyste folkeafstemning nu skal gennemføres om reformtraktaten.

Det er derfor fuldstændig inkonsekvent at afvise en folkeafstemning nu og efterlade indtrykket af politisk manipulation og upålidelighed.

For nogle dage siden, d. 25.9, havde Kristen dette læserbrev i JP. Her kritiseres landbrugets top og især Peter Gæmelke for en forstokket holdning til EU’s landbrugsstøtte.

Her er det taget fra sf.dk

——

Møl på Axelborg

Når det drejer sig om EU’s landbrugsstøtte, har landbrugets top altid stået for en noget mølædt politik.

 

 

Kristen Touborg

LANDBRUGSRAADETS præsident, Peter Gæmelke, kan tilsyneladende ikke længere bære, at mange landmænd skal blive ved at høre for, at de er afhængige af EU’s landbrugsstøtte. Derfor støtter landbrugets top nu, at EU-støtten aftrappes, og at de høje markedspriser er en god anledning til at indgå i en langsigtet aftale om gradvis aftrapning af støtten.Det er trods alt et lille fremskridt.

Der har før været udsendt lignende signaler fra landbrugets top, men det har også altid været ledsaget af diverse forbehold. Også denne gang.

For er der noget, der kan få PG til at lette fra ”præsidentstolen” ovre på Axelborg, er det, når landbrugskommissær Mariann Fischer Boel lufter sin plan om at lade Europas storbønder holde for, når den årlige landbrugsstøtte på 335 mia. kr. skal omfordeles.

PG kan ikke lide Boels plan, for han mener, der skal være en ensartet procentnedgang for alle landmænd.

Vi i SF synes, det er helt rimeligt, at de store skal afgive mere støtte end de små.

Desuden er vi også helt med på, at vi skal have en hurtigere overgang fra den nuværende landbrugsstøtte til landudvikling, der vil være en håndsrækning til andre erhvervstyper samt natur- og miljøformål.

Det var bl.a. det, SF sloges for, da der i efteråret var mulighed for - via EU’s nye landbrugspolitik - at der kunne vedtages en såkaldt frivillig modulation i medlemslandene, så op til 20 pct. af den direkte landbrugsstøtte kunne overføres til landdistrikterne. Men det afviste både regeringen og Dansk Folkeparti.

Når det drejer sig om EU’s landbrugsstøtte, har landbrugets top altid stået for en noget mølædt politik.

Jeg kan bare konstatere, at der stadig er møl på Axelborg.

I sagen om Landbrugungdoms brug af statspenge til strippere, har Fødevareministeren endelig erkendt urimeligheden i, at skatteborgerne skal støtte den slags aktiviteter. I Ringkjøbing Amts Dagblad har Kristen Touborg offentliggjort et læserbrev, hvori han - for en sjælden gangs skyld - udtrykker sin tilfredshed med ministeren.

—–

Miss Carina har stats-strippet for sidste gang

Kassen blev i dag smækket i, når det drejer sig om statsstrip og traktortræk. På SF’s foranledning var fødevareminister, Eva Kjær Hansens indkaldt til sit første samråd i Folketingets Fødevareudvalg, hvor ministeren bl.a. skulle redegøre for den famøse sag om statsstrip og traktortræk.

Ministeren var ærgerlig over, at der var nogle, som ikke havde forstået de gældende regler. Og for at imødegå den kritik, der har været rejst fra politisk side, har Eva Kjær Hansen nu besluttet at skærpe reglerne, og vil komme med en ny bekendtgørelse, som skal træde i kraft fra den 1. februar 2008. Efter den nye bekendtgørelse vil det f.eks. ikke fremover være muligt at få støtte til traktortræk.

Det må jeg tage som udtryk for, at ministeren har erkendt at det ikke er rimeligt, at skatteborgerne skal sponsorerer den slags arrangementer. Vedr. min kritik af den måde, som fødevareministeriet har administreret de pågældende støttemidler på, kunne ministeren åbenbart kun levere et flyverskjul bag det rådgivende udvalg, som indstiller, hvem der kan ydes støtte til! Til min undren over, hvordan det kan være, at det hver gang kan lykkes de to landbrugsrelaterede organisationer at tømme kassen for 70% af de samlede støttemidler, kunne ministeren kun sige, at alle blev behandlet ens.

Jeg er tilfreds med, at Fødevareministeren nu har stoppet den uheldige pengestrøm til de “vilde unge” i de to landbrugsrelaterede organisationer.

——

Gå til Ringkjøbing Amts Dagblad>>>

Folketingsmedlem Kristen Touborg pointerer i sit læserbrev i Lemvig Folkeblad, d.18.9, at servicen i ældreplejen kører efter principper man kender fra bilindustrien. Og dette kan vi som samfund ikke være bekendt, derfor skal der bl.a. tilføjes flere penge til området.

Læs Kristens læserbrev her

—-

Fra bilindustri til ældreomsorg

Bundlinje og profit er ikke det, der skal styre vores ældreomsorg. SF vil ikke acceptere den bogholderimentalitet, der har indsneget sig, hvor ældrepleje og omsorg i dag er en målbar serviceydelse, der takseres gennem stregkodning og tidsmålinger, som stammer fra bilindustrien og samlebåndsakkord. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt!

Medarbejderne inden for plejesektoren ønsker at arbejde med mennesker. De ønsker samtalerne, omsorgen og følelsen af, at de kommer i et hjem og gør en forskel. Men de bliver stoppet af tiden. Det er ikke længere den ældres behov, ønsker og personlighed, der er i centrum, men stopuret, skemaet og de håndholdte terminaler, der pisker medarbejderne rundt med bevidstheden om, at et toiletbesøg er tidsbestemt til at vare otte minutter, hvorefter næste levende billede og toilet venter.

VKO taler hele tiden om bedre ældrepleje, men de viger som følge af skattestoppet tilbage fra at rekruttere og uddanne tilstrækkeligt personale. I stedet fokuserer de på “tilbud” om privat hjemmehjælp, flere frit-valgsordninger og mere dokumentation. Og de ser slet ikke, at især yngre ansatte forlader omsorgssektoren som følge af dårlig løn og arbejdsmiljø, mens ældre medarbejdere nedslides.

Derfor er SF’s konkrete krav til de kommende finanslovforhandlinger følgende: 2000 kr./måned mere til lavtlønnede medarbejderne i ældreplejen. 5000 ekstra ansatte i ældreplejen, så der bliver tid til ordentlig pasning, pleje og omsorg

Konkret skal kommunerne have 2,4 mia. kr. ekstra for at kunne gennemføre forslagene.

1 mia. kr. bruges til højere løn, som kommunerne kan uddele nu, og sammen med de forventede overenskomstmæssige stigninger vil det give 2.000 kr./måned.

1,4 mia. kr. bruges til at lave 5000 ekstra (heltids-) stillinger. En række af disse ekstra stillinger/timer besættes ved at tilbyde deltidsansatte fuld tid.

Når vi er så rige, at vi kan købe hele Verden – som finansministeren har sagt – så har vi også råd til en menneskelig bundlinje.

——

Læs læserbrevet i Lemvig Folkeblad>>>

Nyhederne fra, og om, Kristen Touborg vælter åbenbart ind i disse dage.

En af de mere væsentlige nyheder er, at landmanden Touborg omlægger besætningen og nu bliver økolog. Efter at grisene er blevet sat ud, og gården har ændret status til kategorien deltidslandbrug, er det nu muligt for besætningen på Klostermøllen i Gudum at blive økologisk.

Læs artikel fra Landbrugsavisen>>>

Under overskriften “Pia’s store omsorgssvigt” har Kristen Touborg et læserbrev i Lemvig Folkeblad. Heri spørger han bl.a., hvorfor DF har svigtet velfærden og går ind for skattelettelser?

——

Pia’s store omsorgssvigt
Pia, dog! Hvordan kan det gå til, at DF har svigtet velfærden frem for skattelettelser? Folkepensionisterne, førtidspensionisterne og alle lavtlønsgrupper har netop måttet indkassere en ordentlig en over nakken, fordi DF – stik mod alle tidligere udsagn om, at velfærd absolut var noget der skulle prioriteres før der kunne blive tale om skattelettelser – begav sig ud i den store skatte-pakke-leg.

Med ti mia. kr. har DF været med til at forgylde Venstres og Konservatives velbjærgede vælgerskare efter devisen: Den, der har, skal mere gives!!

Jamen Pia, hvordan synes du selv det går?

Og når skattekortet om føje tid med en skattelettelse på 33 kr. dumper ind ad døren side om side med en større regning på nye grønne afgifter, så kan landets pensionister sende en tanke til DF.

Det er simpelthen danmarkshistoriens største tilbagetog, Dansk Folkeparti har været ude i. Fra at love, at der ikke skulle lettes i toppen, at der ikke skulle gives skattelettelser, før velfærden var på plads, og så til den skatteaftale, det endte med, er et spørgsmål af de helt store, som DF hellere må begynde art øve sig på at skulle forklare deres vælgere, når Fogh til sin tid udskriver folketingsvalget.

Next Page »