Nils Brøgger: Storkonflikt er principiel

Den forestående storkonflikt har været længe varslet og konfliktens parter har gang på gang gentaget deres synspunkter.

Konflikten drejer sig dog ikke blot om hvorvidt sygeplejersker, SOSUer og andre offentlige ansatte skal have mere i lønposen.

Konflikten er principiel og drejer sig om hvorvidt Danmark i fremtiden skal have en velfærdsstat med lige service til alle eller hvorvidt vi skal have et privatiseret sygehusvæsen finansieret via private sygeforsikringer. Faktum er, at hvis ikke de lavtlønnede offentlige ansatte ved denne overenskomst får en lønstigning som gør, at de blot tilnærmelsesvis følger lønudviklingen i det private arbejdsmarked, så vil det offentlige sundhedsvæsen reelt blive undermineret grundet manglende arbejdskraft og et privat sundhedsvæsen vil være eneste tvungne alternativ, hvis man vil have en anstændig behandling.

Udviklingen er allerede i gang og blandt dem som har råd er det ikke længere ualmindeligt med en privat sygeforsikring.

Der skal på ingen måde herske tvivl om, at SF støtter de faglige organisationers kamp for lige løn for lige arbejde. SF støtter ikke et statsligt indgreb i forhandlingerne, men har tillid til, at parterne udviser den fornødne ansvarlighed og opnår et kompromis som sikrer berettigede bedre vilkår for de lavtlønnede i den offentlige sektor.

Hvis konflikten bliver langvarig, hvilket ingen håber, vil jeg håbe, at Lars Løkke Rasmussen slukker smøgen på sit kontor, stiller rødvinen i skabet og går ud og drikker en kop kaffe med de danskere, som kæmper for lige løn for lige arbejde, inden han overvejer et regeringsindgreb i konflikten.

—

Offentliggjort i Dagbladet Holstebro - Struer 16-04-2008

 

Nils Brøgger: Tak til Mette Frederiksen

Socialdemokraternes næstformand Mette Frederiksen har lanceret 10 teser for et bedre Danmark. Som folketingskandidat for SF modtages dette udspil med kyshånd, da udspillet på en lang række områder åbner op for øget samarbejde mellem SF og Socialdemokraterne. SF har gennem en periode taget forskellige initiativer i forhold til at samle oppositionen og det er positivt, at Mette Frederiksen nu be-svarer disse udspil.

Allerede længe før de ti teser har vi i SF meldt ud, at vi er kritiske over for private sundhedsforsikringer da vi mener, at alle skal have lige adgang til sundhedsvæsnet uanset om man tjener 200.000 om året eller 1. mio. Ligeledes har vi i SF altid argumenteret for, at vi alle bliver rigere hvis vi afskaffer fattigdom og at der derfor skal gøres en særlig indsats for at udvikle velfærden i Danmark på dette punkt. I SF ønsker vi et stærkt fællesskab i form af en stærk velfærdsstat.

Med en stærk velfærdsstat følger borgerlige pligter i forhold til, at vi alle, efter evne, bidrager til samfundets forsatte udvikling.

Derfor er jeg enig med Mette Frederiksens synspunkt i, at man ikke kan tale om borgerlige rettigheder uden også at tale om hvilke pligter, vi som borgere har, i forhold til at bidrage til det fællesskab som traditionelt har kendetegnet Danmark. Samfundets sammenhængskraft via fællesskab bliver i disse år sat under pres grundet yderligere individualisering på arbejdspladsen, på uddannelsesinstitutionen og på ventelisten til operationsstuerne. Tendensen er, at vi frem for at blive betragtet som borgere i stadigt højere grad bliver betragtet som forbrugere som via kapital kan købe sig til goder som personer med mindre midler ikke har samme adgang til. Denne udvikling bør vi som borgere modsætte os og erkende, at markedskræfterne har sine lyksaligheder, men også sine begrænsninger i form af bl.a. at bidrage til øget ulighed. Manglende regulering af markedskræfterne har endvidere negativ betydning i forhold til forvaltningen af naturressourcerne og derfor er det også positivt, at Mette Frederiksen, i bedste SF stil ønsker at gøre op med skattestoppet og reformere vores skattepolitik. SF vil gerne samarbejde, og vi trykker gerne Socialdemokraterne lidt på maven, hvis processen falder os for langsom og mangler progressivitet.

—

Offentliggjort i Dagbladet Holstebro - Struer 07-04-2008

 

Nils Brøgger: Forbrydelsen

Hvis ikke Fogh regeringens »forbrydelser« skal fortsætte er der behov for en ny regering.
Kandidatindlæg: Inspireret af tv-serien »Forbrydelsen« har jeg i den igangværende valgkamp ved flere lejligheder taget en Sara Lund-sweater på. Dette har jeg gjort, fordi jeg i løbet af valgkampen ønsker at bidrage til opklaringen af den »forbrydelse«, som Fogh regeringen og DF er skyld i.

Alle indicier peger på, at Fogh og hans regering er ansvarlig for bl.a. det tids-tyrani som vi alle i vores hverdag kender. Tidstyraniet er udtryk for en mistillid til de danske borgere og deres faglige kompetencer. Tidstyraniet har resulteret i, at stress i den grad er blevet en folkesygdom, og alt for mange kender til, hvad det vil sige, at hverdagen er præget at tidsrøvende bureaukrati. I SF har vi et menneskesyn, som bygger på tillid og ønsker at give plads til faglighed frem for administration og bureaukrati.

Et andet kraftigt indicium, som peger på, at Fogh og hans regering er ansvarlige for »forbrydelsen« er den såkaldte Thors hammer. Finansminister Thor Petersens hammer er tidligere blevet svunget over kommunerne og har medført forringede kommunale serviceydelser.

Holstebro Kommune er blandt de mange kommuner som grundet ansvar over for borgerne

har sat skatten op. Meget tyder på, at de vedtagne budgetter vil blive genåbnet, hvis finansminister Thor P. bliver genvalgt. En sådan genåbning vil betyde besparelser og deraf følgende kommunale service forringelser som borgerne i Holstebro Kommune ikke kan være tjent med.

Fogh forsøger, at fremføre et alibi, som går på, at han jo netop har fremlagt en velfærdsreform som indeholder 180 forslag til, hvordan man kan forbedre velfærden i Danmark. Alibiet vurderes dog ikke som holdbart og det faktum, at man efter seks år ved magten fremlægger 180 forslag til forbedringer, er i sig selv nærmest en tilståelse, som peger i retning af, at Fogh og hans regeringen er ansvarlig for de drastiske velfærdsforringelser i Danmark.

Når Fogh-regeringen konfronteres med sit ansvar for »forbrydelsen« er svaret altid det samme »Der er ikke noget at komme efter.« Jeg er dog overbevidste om, at der er meget at komme efter. For at genoprette skaderne efter »forbrydelsen« er der er behov for massive investeringer i folkeskoler, sundhed, ældrepleje samt miljø og klima.

Hvis ikke Fogh regeringens »forbrydelser« skal fortsætte er der behov for en ny regering.

Hjælp mig med at afsløre forbrydelsen; Stem Brøgger - det rykker.

Af Nils Brøgger Jakobsen Folketingskandidat for SF i Holstebro.

 

 

Nils Brøgger Jakobsen: Kommer Thors hammer efter valget?

Kommer Thors hammer efter valget?

Holstebro kommune er blandt de mange kommuner som har følt, at de for at give
borgerne en anstændig service, har måttet sætte skatten op. Jævnfør Fogh’s
skattestop, er der forbud mod skattestigninger i kommunerne. Fogh turde dog
ikke tage slagsmålet med kommunerne om, hvordan de skulle straffes for at have
brudt skattestoppet, inden han udskrev valg.

Kampen om kommuners skattestigninger vil dog med garanti blive genoptaget, hvis
Fogh stadig er ved magten efter valget. Hermed er det sandsynligt, at Fogh
sender finansminister Thor Pedersen i byen, for at svinge Thors hammer over de
kommuner, som har fundet det nødvendigt, at hæve skatten for at kunne holde
blot et anstændigt serviceniveau.

Thors hammer vil i voldsom grad kunne mærkes i Holstebro og konkret vil det
betyde, at der skal findes minimum 16 mio. kr. i de kommunale budgetter. Hvor
disse voldsomme besparelser skal findes, kan man på nuværende tidspunkt kun
gisne om, men det er ikke småpenge der er tale om. I SF har vi tillid til, at
kommunerne er i stand til at sammensætte de budgetter, de finder bedst egnede.
Frem for Fogh’s diktering ønsker vi, at give kommunerne deres kommunale
selvstyre tilbage og dermed sikre et tilfredsstillende kommunalt serviceniveau.

Nils Brøgger Jakobsen, Folketingskandidat for SF i Holstebro

 

Nils Brøgger: Lomborg og skattepolitik

Lomborg og skattepolitik

SKATTEPOLITIKKEN kommer til at fylde meget i den kommende valgkamp. Takket være Fogh’s skattestop eksisterer der desværre en helt forkert diskurs om, at skat er en udgift for samfundet. Bjørn Lomborg er berettiget blevet kritiseret for at have været talerør for Fogh og resten af fornægterne af klimatruslen. I forbindelse med Lomborgs meget omtalte konference kom Lomborg dog med en meget interessant pointe. Pointen fik dog ikke den store opmærksom, måske fordi den er i direkte strid med, at Fogh gennem sin regeringsperiode har skåret ca. 14 mia. kr. i udviklingsbistanden i forhold til det niveau, som blev givet under denforegående regering.

Lomborg konkluderede, at ligegyldigt hvilke af de 24 identificerede problemstillinger, man investerede nogle af de fiktive 50 mia. dollars i, så ville det være en økonomisk god investering, som ville give pengene mange gange igen. Investering i bekæmpelse af smitsomme sygdomme ville således give pengene hele 40 gange igen.

En god investering

Lad os prøve at lave samme fiktive tankeeksperiment i dansk sammenhæng. Hvis vi forestiller os, at vi investerer 50 mia. ekstra skattekroner i den offentlige sektor under områder som sundhed, uddannelse, miljø, folkeskole eller et hvilket som helst andet område, som danske skattekroner bruges på. Resultatet vil være forskelligt fra område til område, men jeg er sikker på, at resultatet vil være det samme som Lomborgs, nemlig at det, ligegyldigt hvilket af de forskellige områder pengene investeres i, vil være en god investering, og at pengene vil komme mange gange igen.

Pointen med ovenstående er, at man frem for at se skat som en udgift, skal se skat som en investering i fremtidens samfund. Danmark bliver igen og igen vurderet som havende en af verdens mest effektive offentlige sektorer. Som dansker får man altså mere velfærd for pengene, end man gør i mange af de lande, vi plejer at sammenligne os med. Foghs skattestop har beklageligvis lukket diskussion om, hvordan vi bedst muligt bruger skattekroner til investering i fremtidens Danmark. Måske dette skyldes, at Fogh er bange for, at en diskussion af skatten vil resultere i Lomborgs

Konklusion.

Pointen med ovenstående er ikke, at vi skal betale mere i skat, men at vi skal have et andet syn på skatten. Endvidere bør brug af skattekroner ikke udelukkende ske på baggrund af økonomisk snæver- syn.

AF Nils Brøgger Jakobsen, SF’s Folketingskandidat i Holstebro

 

Nils Brøgger Jakobsen: Cheminova , Burma og globalisering

Diktatur: Cheminova, på Harboøre Tange, mærker i disse dage til hvordan verden
som resultat af globaliseringen er blevet mindre. Dette skyldes, at Cheminova
har forretningsforbindelser med Burma/Myanmar. Cheminova har således måttet
forholde sig til munkenes kamp mod militærdiktaturet og hvorvidt de som
virksomhed fortsatkan samarbejde med deres forretningsforbindelser i landet.
For år tilbage ville det have virket fjernt for danskerne, hvad der er foregået
i Burma, men i dag er langt flere danskere nødt til at forhold til hvad der sker
på den anden side af jorden. For eksempel har hele 4,4 millioner danskere
oplevet, at deres pensionsselskab ATP er blevet anklaget for, at støtte det
burmesiske militærregime.

At det som foregår på den anden side af kloden i højere grad påvirker vores
dagligdag betyder blandt andet, at det er blevet vigtigt for firmaer som for
eksempel Cheminova, at vise hvordan de lever op til deres sociale ansvar som
virksomhed. Tænkningen i forhold til økonomisk bundlinje er i dag en anden end
for år tilbage og skyldes at vi som borgere og forbrugere er blevet mere
kritiske.

I SF syntes vi det er positivt, at virksomheder konkurrerer på andet end blot
pris og har derfor forslået forskellige former for differentieret moms som
fremmer virksomheders sociale ansvar. Hvorvidt det reelt er overensstemmende
med Cheminovas sociale ansvar, at have forretningsforbindelser med Burma er jeg
dog skeptisk i forhold til, da det er meget vanskeligt at gøre forretning med et
militærdiktatur uden samtidig at bidrage til militærdiktaturets eksistens. Blot
fordi Cheminova endnu ikke er omfattet af EUs handels-blokade med Burma vil jeg
håbe Cheminova en ekstra gang overvejer hvorvidt deres forretningsforbindelser
stemmer over ens med deres sociale ansvar.

Af Nils Brøgger Jakobsen, Folketingskandidat for SF Holstebro

 

Nils Brøgger Jakobsen: Fogh fanget af egen politik

Velfærd: Som alle andre havde Fogh smilet fremme, da han i går ved middagstid
udskrev folketingsvalg. Valg er demokratiets fest, så der var grund til smil.
Men i virkeligheden har Fogh ikke meget at smile over.

Fogh har ikke valgt at udskrive valg af lyst, men fordi han er presset til det.
Samarbejdsproblemerne mellem regeringen og deres nødvendige onde i form af
Dansk Folkeparti bliver mere og mere tydeligt for hver dag der går.

Senest var DF straks på barrikaderne, da Fogh endeligt viste blot en smule
menneskelighed overfor de menneskelige skæbner i de danske asylcentre.
Også velfærdspolitikken er blevet et problem for Fogh.

Fogh har længe forsøgt at lancere sig selv som velfærdsstatens garant.
Men da der endeligt skulle til at ske forhandlinger om at forbedre forholdene i
den offentlige sektor, turde Fogh ikke vise sit sande jeg. I stedet trak i
nødbremsen ved at udskrive valg.

Fogh-regeringens hårde stil overfor de kommunale budgetter stemmer heller ikke
overens med hans ord om skoler, ældrepleje og sygehusvæsen i verdensklasse.
Strammerkursen overfor kommunerne vil reelt betyde dårligere forhold, og ord som
liggedage og lukkedage vil med Fogh ved magten fortsat være del af danskernes
virkelighed.

Fogh er kort sagt en presset mand, og hans valgprogram er nærmest ren plagiat af
oppositionens.

Fogh er altså presset til at føre en politik han reelt ikke ønsker.

Derfor er der behov for en ny regering, som både kan lægge hjerte og sjæl i den
politik, der skal tegne fremtidens Danmark.
Af Nils Brøgger Jakobsen, Folketingskandidat opstillet for SF i Holstebrokredsen

 

Nils Brøgger Jakobsen: Det forpligter at få udenlandsk arbejdskraft

Nils Brøgger Jakobsen, SF’s kandidat i Holstebrokredsen, har et længere indlæg til debatten om importering af udenlandsk arbejdskraft i de bergske blade d. 22 okt. Heri understreger han bl.a. at danskerne skal være klar over at udenlandske arbejdere ikke nødvendigvis rejser hjem igen når der ikke længere er mangel på arbejdskraft.

Læs indlægget herunder…

——

Hvis vi vil have udenlandsk arbejdskraft, må vi indstille os på, at den bliver

Af Niels Brøgger Jakobsen

folketingskandidat for SF Vestjyllands storkreds

Læserbrev: Historien gentager sig selv, sådan siger en kendt talemåde. Talemåden bekræftes ved at tage et kig på, hvordan man i disse dage, som i 1960’erne, diskuterer behovet for udenlandsk arbejdskraft.

Situationen er naturligvis ikke helt den samme, men der er en lang række fællestræk. For eksempel mener økonomer og andet godtfolk i dag, som i 60’erne, at det vil være sundt for den danske økonomi at åbne vores grænser for øget udenlandsk arbejdskraft.

Jeg hilser det velkomment, at man endeligt, efter årtiers nærmest udelukkende kritik af indvandrerne, begynder at bruge en mere positiv retorik og ser dem som en ressource. Inden vi dog begynder at invitere arbejdskraft til Danmark, bør vi lære af fortidens fejl, hvor man ikke fik den tilrejsende arbejdskraft tilfredsstillende integreret.

Tilrejsende arbejdskraft rejser ikke nødvendigvis tilbage til deres hjemland, blot fordi arbejdsløsheden før eller siden stiger. En invitation til udenlandsk arbejdskraft forpligter og kræver, at danskerne er indstillet på at mødes og samarbejde med de nye kulturer i mange år fremover.

I den forbindelse skal det nævnes, at danskerne på dette punkt bør forbedre sig. En undersøgelse, offentliggjort af Undervisningsministeriet, viser, at to tredjedele af danskerne har en såkaldt lav interkulturel kompetence og dermed ikke udviser stor forståelse for andre kulturer.

Hvis hovedargumentet for at invitere udenlandsk arbejdskraft til Danmark beror på økonomiske beregninger, ser jeg hellere, at man investerer midler i efteruddannelse og opkvalificering af arbejdskraft, som p.t. står uden for arbejdsmarkedet. Dette vil betyde, at flere, inklusiv indvandrere, kommer ud på arbejdsmarkedet, og at erhvervslivet har den arbejdskraft ,de har brug for.

Endvidere er det nødvendigt, at lønniveauet i for eksempel sundhedssektoren og plejesektoren gøres mere attraktivt.

Afsluttende bør det bemærkes, at Danmark har et ansvar i forhold til, at vi ikke bør »stjæle« kvalificeret arbejdskraft fra andre lande blot fordi vi ikke i tide har formået at tilpasse vores arbejdsstyrke til de behov som Danmark møder i en globaliseret verden anno 2007.

 

Nils Brøgger Jakobsen: Ja til at give folket en stemme

Der skal være en folkeafstemning om den nye EU reformtraktat. Folketingskandidaten Nils Brøgger Jakobsen uddyber i et læserbrev i flere af de Bergske blade hvorfor. Samtidig afviser han at grunden skulle være populistiske.

Læs læserbrevet her…

——–

Læserbrev: Endelig trækker EU igen overskrifter. Der er igen ved at komme gang i EU-debatten.

Nærmest før debatten dog er kommet i gang, er partitoppen hos De Konservative ude og lægge mundkurv på Pia Christmas Møller, efter at hun var kommet til at slå til lyd for en folkeafstemning om den nye EU reformtraktat.

SF har klart meldt ud, at vi ønsker en folkeafstemning, men både Socialdemokraterne, Venstre samt De Konservative har endnu ikke meldt ud, hvorvidt de ønsker en folkeafstemning eller ej. Jævnfør en Vilstrup meningsmåling i sommeren bakker 70 procent af danskerne op om en folkeafstemning, og kun 19 procent siger nej.

Det er dog ikke af populistiske, men principielle demokratiske årsager, at SF bakker op om en folkeafstemning.

P.t. er jurister og godtfolk ved at finde ud af, om Danmark er juridisk pålagt at sende reformtraktaten til folkeafstemning. Resultat af disse overvejelser mener jeg dog er uinteressante.

Alene det faktum, at der er tvivl om, hvorvidt reformtraktaten betyder så meget suverænitetsafgivelse for Danmark, at vi er pålagt at afholde folkeafstemning, burde være grund nok til, at de folkevalgte i Danmarks to største partier (S og V) lader tvivlen komme folket til gode og udskriver folkeafstemning om reformtraktaten.

 

Nils Brøgger Jakobsen: Tillykke til de nye millionærer

SF’s Foketingskandidat i Holstebro kredsen Nils Brøgger Jakobsen har et indlæg i lørdagsudgaven af Dagbladet Holstebro - Struer. Her slår han til lyd for, at tiden er inde til en total omlægning af landbrugsstøtten.

Læs læserbrevet her…

—-

Tillykke til de nye millionærer

Ovenstående lykønskning går til alle de danske landmænd, som gennem sommeren har oplevet voldsomme stigninger i afregningsprisen for deres mælk.

For konventionelle landmænd udgør stigningen ca. 75 ører per liter. For en gård med 150 stk. malkekvæg der daglig yder 25 liter mælk betyder dette en årlig merindtægt på 150*25*365*0,75= 1.026562,5 kr.

Den danske landbrugs kommissær, Mariann Fischer Boel, var i sidste uge ude og sige, at hun vil speede processen op omkring oplægningen af den europæiske landbrugsstøtte, men kære Mariann tiden er ikke længere til omlægninger. Tiden er inde til fuldstændigt at ryste posen, hvad angår støtte til landmændene.

For nu at anvende regeringens ordvalg, så kan man roligt sige, at der hos mælkeproducenterne så rigeligt er økonomisk råderum til, at mælkeproducenterne kan klare sig uden støtteordningerne.

Til orientering kan det nævnes, at en gennemsnitlig europæisk landmand årligt modtager ca. 250.000 kr. i landbrugsstøtte.

Så længe mælkeproducenterne modtager så stor offentlig støtte er de vel nærmest at betegne som offentligt ansatte. Dermed fristes man fejlagtigt til at give finansminister Thor P ret i, at de offentliges ansattes lønninger er steget på samme niveau som de privates.

—-

Gå til Dagbladet Holstebro - Struer >>>