I en valgkamp får man mange henvendelser. Også mange som man ikke har tid til at svare på. Og mange fra skoleelever. Det er jo dejligt, at de er så interesserede, og at de har gode lærere, der forstå at udnytte en valgperiode pædagogisk. Den danske skole er ikke så ringe endda!

Sådan et brev har jeg lige fået fra Sigurd og Sebastian fra Svendborg/Thurø folkeskole. Så de får nu svarene - sammen med I andre, der læser bloggen.

Det er lidt om hvordan en valgkamp kan være og jeg synes ikke, at denne valgkamp er speciel hård, fordi den er så kort. Den er hektisk, men det er alle valgkampe og det skyldes mere det kæmpestore mediefokus. Og man kan bestemt ikke kritisere statsministeren for at udskrive valget med så kort varsel. Alle partier havde jo været klar siden september, og i Danmark er det statsministeren der bestemmer hvornår.

Så vil I gerne vide, om man er ekstra hård i en valgkamp. Ja - det er vi vel - fordi det jo handler om at vise forskellene mellem partierne og kapre stemmer. Til daglig handler det heldigvis også ofte om at vise ligheder. Og det er jo oplagt, at det er de partier, man er mest uenige med ,som man angriber mest. Det er jo både rimeligt og forståeligt tror jeg.

Det sidste i spørger om, handler om at mindske DF,s magt. Ja det vil jeg virkelig gøre en indsats for. DF og Fogh har ansvaret for en unfair udlændingepolitik, en krig i Irak, dårlig klima og miljøpolitik, nedskæringer på hjælpen til verdens fattigste og ringe velfærdspolitik. Men det er altså et fælles ansvar for V, K og DF. Så jeg mener, at det handler om at skabe et helt andet flertal uden Fogh og Pia Kjærsgård.

Det var så mit svar til Sigurd og Sebastian og også et skulderklap til de mange dygtige skoleelever og lærere i Danmark.

Alle SF’s kandidater i Storkreds Vestjylland er nu blevet offentliggjort.

Se alle præsentationerner her>>>

Mandag d. 29 havde Tv Midt/Vest et indslag om de nye valgkredse. Her var et længere indslag om SF’s valgkamp, hvor 2 nuværende folketingsmedlemmer, ser ud til at kæmpe om en enkelt plads. Her var bl.a. interviews med Steen Gade og Kristen Touborg. Desuden var der et interview med formanden for SF i Storkreds Vestjylland, Knud Erik Nielsen

Se indslaget fra TV Midt/Vest>>>

Vil man have begge kandidater ind, kan man kun opfordre til at stemme på SF den 13. november

Velfærden er i fare!

Fogh har tændt for motorsaven og er godt i gang at massakrere velfærden - nøjagtig som på film. Der er nedskæringer overalt, og ingen går fri - børn, unge, gamle - alle bliver ramt!

Der er skåret på daginstitutioner, skoler, ældrepleje og meget, meget mere. Men vi ved godt, hvem der gjorde det. Og vi ved godt, at han ikke stopper af sig selv.

Du kan hjælpe med at stoppe massakren på velfærden ved at stemme på SF d. 13. november! Vi skal have en ny regering og en ny politik. Det får du, når du stemmer på SF.

af Sidsel Homann, Folketingskandidat For SF i Viborg Vest

 

 

Vælt Fogh!

Så er det nu, Fogh skal væltes! VK-regeringen har gennem de sidste 6 år stået for nedskæring på nedskæring. Nedskæringer i ulandsbistand, nedskæringer på uddannelsesområdet og nedskæringer i velfærden. Så hvis du også synes, at der er for mange elever i klasseværelserne, for få pædagoger i børnehaverne og for lidt tid for hjemmehjælperne, er det nu, du skal stemme på SF!

Af Sidsel Homann, folketingskandidat for SF i Viborg Vest


Lomborg og skattepolitik


SKATTEPOLITIKKEN kommer til at fylde meget i den kommende valgkamp. Takket være Fogh’s skattestop eksisterer der desværre en helt forkert diskurs om, at skat er en udgift for samfundet. Bjørn Lomborg er berettiget blevet kritiseret for at have været talerør for Fogh og resten af fornægterne af klimatruslen. I forbindelse med Lomborgs meget omtalte konference kom Lomborg dog med en meget interessant pointe. Pointen fik dog ikke den store opmærksom, måske fordi den er i direkte strid med, at Fogh gennem sin regeringsperiode har skåret ca. 14 mia. kr. i udviklingsbistanden i forhold til det niveau, som blev givet under denforegående regering.

Lomborg konkluderede, at ligegyldigt hvilke af de 24 identificerede problemstillinger, man investerede nogle af de fiktive 50 mia. dollars i, så ville det være en økonomisk god investering, som ville give pengene mange gange igen. Investering i bekæmpelse af smitsomme sygdomme ville således give pengene hele 40 gange igen.

En god investering

Lad os prøve at lave samme fiktive tankeeksperiment i dansk sammenhæng. Hvis vi forestiller os, at vi investerer 50 mia. ekstra skattekroner i den offentlige sektor under områder som sundhed, uddannelse, miljø, folkeskole eller et hvilket som helst andet område, som danske skattekroner bruges på. Resultatet vil være forskelligt fra område til område, men jeg er sikker på, at resultatet vil være det samme som Lomborgs, nemlig at det, ligegyldigt hvilket af de forskellige områder pengene investeres i, vil være en god investering, og at pengene vil komme mange gange igen.

Pointen med ovenstående er, at man frem for at se skat som en udgift, skal se skat som en investering i fremtidens samfund. Danmark bliver igen og igen vurderet som havende en af verdens mest effektive offentlige sektorer. Som dansker får man altså mere velfærd for pengene, end man gør i mange af de lande, vi plejer at sammenligne os med. Foghs skattestop har beklageligvis lukket diskussion om, hvordan vi bedst muligt bruger skattekroner til investering i fremtidens Danmark. Måske dette skyldes, at Fogh er bange for, at en diskussion af skatten vil resultere i Lomborgs

Konklusion.

Pointen med ovenstående er ikke, at vi skal betale mere i skat, men at vi skal have et andet syn på skatten. Endvidere bør brug af skattekroner ikke udelukkende ske på baggrund af økonomisk snæver- syn.

AF Nils Brøgger Jakobsen, SF’s Folketingskandidat i Holstebro

Thors hammer rammer!

Hvis regeringen mod forventning skulle gå hen og vinde valget, vil kommunerne skulle skære helt enormt i velfærden. Regeringen vil lade Thors hammer ramme velfærden, og det vil betyde store nedskæringer i rigtig mange kommuner. Nedskæringer, der vil ramme børn, unge og ældre. Der vil være færre penge til daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Så stop Thors hammer – stem på SF d. 13. november!
Af Sidsel Homann, Folketingskandidat i Viborg Vest

Vi vil en anden politik i SF. Vi mener det alvorligt når vi snakker om forebyggelse og ordentlig arbejdsmiljø. Vi skal sikre at alle vore aktive på arbejdsmarkedet har et langt og godt arbejdsliv foran sig og vi skal også sikre os at folk kan være på arbejdspladsen. Det handler om psykisk arbejdsmiljø, det handler om støj og det handler om den helt grundlæggende sikkerhed som forhindrer arbejdsskader, ulykker og i værste fald dødsfald. Jeg blev ked af det da vores nuværende “forebyggelses” regering gjorde sit første anslag mod BST tjenesten og funktionen, jeg blev utryg da de gjorde det frivilligt. Jeg er dybt rystet når jeg gennem mine venner i Metal får oplyst at tallene for arbejdsulykker og dødsfald for de sidste år fortæller en klar tendens. Flere ulykker og endnu værre flere dødsfald og det gælder pr. 1000 ansatte i industrien at alle tal er steget i perioden fra 2001 til 2006. Må vi be´ om en forebyggende arbejdsmarkedspolitik, må vi be´ om en BST funktion der igen bliver lovpligtig. Det ku være så godt. SF er et klart valg når det gælder arbejdsmiljø.

Knud Erik Nielsen, Folketingkandidat for SF i Ikast kredsen

Diktatur: Cheminova, på Harboøre Tange, mærker i disse dage til hvordan verden
som resultat af globaliseringen er blevet mindre. Dette skyldes, at Cheminova
har forretningsforbindelser med Burma/Myanmar. Cheminova har således måttet
forholde sig til munkenes kamp mod militærdiktaturet og hvorvidt de som
virksomhed fortsatkan samarbejde med deres forretningsforbindelser i landet.
For år tilbage ville det have virket fjernt for danskerne, hvad der er foregået
i Burma, men i dag er langt flere danskere nødt til at forhold til hvad der sker
på den anden side af jorden. For eksempel har hele 4,4 millioner danskere
oplevet, at deres pensionsselskab ATP er blevet anklaget for, at støtte det
burmesiske militærregime.

At det som foregår på den anden side af kloden i højere grad påvirker vores
dagligdag betyder blandt andet, at det er blevet vigtigt for firmaer som for
eksempel Cheminova, at vise hvordan de lever op til deres sociale ansvar som
virksomhed. Tænkningen i forhold til økonomisk bundlinje er i dag en anden end
for år tilbage og skyldes at vi som borgere og forbrugere er blevet mere
kritiske.

I SF syntes vi det er positivt, at virksomheder konkurrerer på andet end blot
pris og har derfor forslået forskellige former for differentieret moms som
fremmer virksomheders sociale ansvar. Hvorvidt det reelt er overensstemmende
med Cheminovas sociale ansvar, at have forretningsforbindelser med Burma er jeg
dog skeptisk i forhold til, da det er meget vanskeligt at gøre forretning med et
militærdiktatur uden samtidig at bidrage til militærdiktaturets eksistens. Blot
fordi Cheminova endnu ikke er omfattet af EUs handels-blokade med Burma vil jeg
håbe Cheminova en ekstra gang overvejer hvorvidt deres forretningsforbindelser
stemmer over ens med deres sociale ansvar.

Af Nils Brøgger Jakobsen, Folketingskandidat for SF Holstebro

Velfærd: Som alle andre havde Fogh smilet fremme, da han i går ved middagstid
udskrev folketingsvalg. Valg er demokratiets fest, så der var grund til smil.
Men i virkeligheden har Fogh ikke meget at smile over.

Fogh har ikke valgt at udskrive valg af lyst, men fordi han er presset til det.
Samarbejdsproblemerne mellem regeringen og deres nødvendige onde i form af
Dansk Folkeparti bliver mere og mere tydeligt for hver dag der går.

Senest var DF straks på barrikaderne, da Fogh endeligt viste blot en smule
menneskelighed overfor de menneskelige skæbner i de danske asylcentre.
Også velfærdspolitikken er blevet et problem for Fogh.

Fogh har længe forsøgt at lancere sig selv som velfærdsstatens garant.
Men da der endeligt skulle til at ske forhandlinger om at forbedre forholdene i
den offentlige sektor, turde Fogh ikke vise sit sande jeg. I stedet trak i
nødbremsen ved at udskrive valg.

Fogh-regeringens hårde stil overfor de kommunale budgetter stemmer heller ikke
overens med hans ord om skoler, ældrepleje og sygehusvæsen i verdensklasse.
Strammerkursen overfor kommunerne vil reelt betyde dårligere forhold, og ord som
liggedage og lukkedage vil med Fogh ved magten fortsat være del af danskernes
virkelighed.

Fogh er kort sagt en presset mand, og hans valgprogram er nærmest ren plagiat af
oppositionens.

Fogh er altså presset til at føre en politik han reelt ikke ønsker.

Derfor er der behov for en ny regering, som både kan lægge hjerte og sjæl i den
politik, der skal tegne fremtidens Danmark.
Af Nils Brøgger Jakobsen, Folketingskandidat opstillet for SF i Holstebrokredsen

« Previous PageNext Page »